Zandie & Jan

“Det var ikke helt nemt at finde lige det, vi ønskede os i en bryllupsfotograf. Vi er mest til klassiske billeder, men de måtte stadig gerne have lidt kant. Så vi valgte Mille – og det er en beslutning, vi bestemt ikke har fortrudt!

Mille er virkelig sød og professionel. Først og fremmest gik al kommunikation virkelig nemt, hvilket var SÅ vigtigt for os – man orker ikke problemer og lange svartider, når man står med så meget planlægning, som et bryllup kræver. Vi følte os i trygge hænder, og da vi pludselig lavede alle planer om og rykkede brylluppet 100 km vestpå, var det heller ikke noget problem. Det hele var meget fleksibelt og gennemskueligt, og Mille havde en flink og serviceminded, positiv tone hele vejen igennem.

På dagen var hun super skarp på sin opgave og havde godt styr på hvem-hvad-hvornår i vores ellers lidt utraditionelle bryllupsceremoni, så alting kørte gnidningsfrit. Det er tydeligt, at hun er meget dedikeret til sit fag – hun stormede rundt, og hun har på én eller anden måde fået billeder af alt og alle fra alle vinkler under vielsen. Hun fik alle til at føle sig godt tilpas, og vi er endt med så mange gode billeder, at vi slet ikke kan udvælge et enkelt som favoritten. Der er masser af naturligt lys, glade farver og minimal redigering, ligesom vi ønskede os. Vi vil helt klart anbefale Mille til andre, der skal have foreviget deres store dag.”


ClientZandie & JanServicesPakke 1 - vielse og portrætterYear16/6-18

Privacy Preference Center