Jeg fik lørdag d. 25/11 en besked fra en nervøs mor, som skrev følgende på vej til Frederiksberg Have til en familiefoto-session: “Uha det var høj solskin i Mørkøv men bliver da mere og mere tåget ind mod byen :-/ ”

Min holdning som fotograf var en helt anden; jeg skyndte mig at berolige hende, for sandheden med tåge er, at den kan skabe utroligt stemningsfulde billeder – i langt højere grad end solskin, hvor jeg ofte får modellerne til at gå ind i skyggen, da det direkte sollys er alt for hårdt til at skabe flotte portrætter. Vi var oven i købet så heldige, at solen kom lidt igennem tågen, som skabte et næsten helt eventyragtigt look, hvilket passede perfekt med de æstetiske omgivelser i Frederiksberg Have.

Selvom det var meget koldt (4 grader, hvilket man ikke kan fornemme på billederne), så klarede de unge modeller opgaven virkelig flot! Jeg tog også billeder af familien sidste år, og det er enhver fotografs drøm at arbejde med dem, super nemme og søde børn – det skal ikke være en hemmelighed, at det kan være noget af en udfordring at fotografere flere børn på én gang og i så forskellige alderstrin. Men ok, ingen regel uden undtagelse!

Bedøm selv resultatet 🙂

 

 

 

 

Efter fotograferingen fik jeg denne udtalelse fra Jeanette, som jeg har fået lov at dele:

“Vi havde den mest fantastiske tur og oplevelse i Frederiksberg have i lørdags. Mille var som altid kreativ og fuld af gode ideer. Men hun lytter også til børnenes forslag og går med på deres ideer. Hun får altid både børnene og os voksne til at føle os afslappede og godt tilpas. Hun indfangede helt særlige øjeblikke og stemninger, resultatet er en hel serie fantastiske billeder, som var meget svære at vælge imellem. Jeg var helt ulykkelig over at solen forsvandt jo længere vi kom mod Kbh. Men Mille forsikrede os om, at tåge var langt at foretrække, og hun fik i den grad ret. Jeg vil til hver en tid anbefale Mille og Mist Foto til alle andre, og vi glæder os allerede til næste år.”

Jeg må sige, at jeg allerede ser frem til næste år.

Se flere udtalelser her.