Kunderne siger

KUNDERNE SIGER ...

Udtalelser og referencer

Den bedste anbefaling er givetvis mund-til-mund. Derfor giver jeg ordet videre til dem, der slap levende fra at være foran kameraet.

Udtalelser fra brudepar:

"Det var ikke helt nemt at finde lige det, vi ønskede os i en bryllupsfotograf. Vi er mest til klassiske billeder, men de måtte stadig gerne have lidt kant. Så vi valgte Mille – og det er en beslutning, vi bestemt ikke har fortrudt!

Mille er virkelig sød og professionel. Først og fremmest gik al kommunikation virkelig nemt, hvilket var SÅ vigtigt for os – man orker ikke problemer og lange svartider, når man står med så meget planlægning, som et bryllup kræver. Vi følte os i trygge hænder, og da vi pludselig lavede alle planer om og rykkede brylluppet 100 km vestpå, var det heller ikke noget problem. Det hele var meget fleksibelt og gennemskueligt, og Mille havde en flink og serviceminded, positiv tone hele vejen igennem.

På dagen var hun super skarp på sin opgave og havde godt styr på hvem-hvad-hvornår i vores ellers lidt utraditionelle bryllupsceremoni, så alting kørte gnidningsfrit. Det er tydeligt, at hun er meget dedikeret til sit fag – hun stormede rundt, og hun har på én eller anden måde fået billeder af alt og alle fra alle vinkler under vielsen 😊 Hun fik alle til at føle sig godt tilpas, og vi er endt med så mange gode billeder, at vi slet ikke kan udvælge et enkelt som favoritten. Der er masser af naturligt lys, glade farver og minimal redigering, ligesom vi ønskede os.
Vi vil helt klart anbefale Mille til andre, der skal have foreviget deres store dag."
Zandie & Jan
Zandie & Jan 16/6-18

"Tusinde tusinde tak for billederne, de er så gode og lige i vores smag og vi er meget tilfredse. Billederne spejler rigtig godt de tanker vi havde om at det skulle være naturlige og med klare farver. Det har været en super god oplevelse, du er meget professionel til dit arbejde, hvor du er rolig og afslappet. Du har fanget nogle super øjeblikke både af os, pigerne, kirkehandlingen, gæsterne, samt på vores lille tur ude i skoven, hvor du tog dig tid til det helt rigtige billed. Vi vil klart anbefale dig videre til andre "

Anja & Anders
Anja & Anders 19/5-18

"Det er bare nogle super gode billeder du har taget, vi er meget tilfredse. De bliver næsten kun bedre for hver gang vi kigger på dem. Vi er så glade for at du var med i kirken, hvor billederne virkelig skildre stemningen rigtig godt. Vi elsker at billederne er så naturlige og det er de kun blevet fordi du er så afslappet og rolig bag kameraet. Det bliver ikke sidste gang vi benytter mistfotografi :)"

Sandie & Jens
Sandie & Jens 10/3-18

“Fra start til slut var Mille meget positiv og let at kommunikere med. Hun tog opgaven seriøst og var rigtig god til at spille ind med idéer. Hun var velforberedt og dygtig til at spotte flotte baggrunde og kreative linjer i til tider skæve perspektiver.

Mille skabte en super afslappet stemning til vores ‘on location’-billeder, og selvom vi ikke er vant til at få taget billeder, fik vi et par hyggelige timer ud af det med skæve, sjove og dejlige situationsbilleder og portrætter.

Under vielsen arbejdede Mille diskret og professionelt med en fin situationsfornemmelse.”

Per & Anna
Per & Anna 4/7-17

”Når man planlægger bryllup, hvad enten det er stort og prangende eller småt og hyggeligt, er der meget der skal gå op. Vores bryllup skulle foregå en smuk tirsdag på Frederiksberg rådhus. Vi ønskede os en fotograf som ikke bare kunne fange stemningen den dag, men stemningen i vores forhold og kommende ægteskab. Det kunne Mille Stengård! Vi havde studeret hendes billeder på hjemmesiden og kunne rigtig godt lide hendes stil. Mille var hurtig til at svare på vores forespørgsel og vi aftalte et uforpligtende møde med hende, hvor vil kunne snakke nærmere om ønsker for billederne.

For at undgå at gæsterne skulle vente på os, mens vi blev fotograferet, havde vi valgt at få taget portrætfotos inden vielsen. Det betød også at vores første møde kunne blive iscenesat på en mere intim location og at vi sammen som familie kunne gå til rådhuset, hvor vores gæster var mødt op til vielsen. Mille, der ikke havde prøvet en sådan setting før, var med på ideen og kendte til et egnet sted i Frederiksberg Have, hvor mødet kunne finde sted og fotograferingen foretages. Vi glædede os rigtig meget til fotograferingen og at rækkefølgen blev som den blev, gjorde at vi nåede at finde ro og tid til en masse romantik inden de store JA på rådhuset.

Mille var under fotografering særdeles sød, varm og professionel. Hendes opmuntrende ord gjorde at vi hurtigt slappede af foran kameraet og fik lyst til at freestyle. Mille havde samtidigt med fotografering fuldstændig styr på tidsplanen, som man som brudepar ellers godt kunne komme til at glemme i al kysseriet.

Efter brylluppet leverede Mille en masse dejlige fotos og der var helt klart en masse stjerneskud i blandt. Der er ikke en finger at sætte på Milles service og pris og vi er meget taknemmelige og tilfredse med resultatet.”

Anna & Johan
Anna & Johan 20/6-17

"Mille var med os på vores store dag fra midt formiddag til lidt over midnat. Hun levede fuldt og helt op til vores vigtigste kriterie, nemlig at være en anonym og samtidig tilstedeværende deltager på dagen. Mille cirkulerede - ikke mindst under middagen - uden at gøre noget væsen af sig og uden vække opmærksomhed. Det føltes meget behageligt og var meget professionelt. Selv portrætbillederne af vores gæste-par kom i kassen meget elegant.

Billederne i sig selv lever også fulgt ud op til vores - selvfølgelig høje - forventninger. Billeder af glade gæster - masser billeder. Der er også nogle fede detalje billeder, og nogle vildt sjove og spøjse billeder hvor Mille har fanget folks særlige ansigtsudtryk.

Vi kan varmt anbefale Mille til andre der ønsker at have en fotograf til deres bryllup eller fest."

Sanne & Niels
Sanne & Niels 17/6-17

”Vi bookede Mille i forbindelse med vores bryllup. Vi mødtes med hende en dag op til brylluppet, hvor vi gik en tur ved kirken, hvor vi skulle vies, så hun kunne få nogle gode ideer og høre vores forventninger. På dagen var Mille med fra start i kirken og indtil receptionen var slut. Mille var fantastisk, hun har simpelthen fanget stemningen fra dagen på alle billederne. Når man ser på billederne er det som at være tilbage på selve dagen.

Mille vil gøre alt for at få nogle fantastiske billeder, på et tidspunkt kravlede hun rundt bag buske for at fange os mellem grenene, da det gav en rigtig god effekt. Hun er meget engageret i sit arbejde og fuld af gode ideer og tænker ud af boksen og dette giver nogle virkelig gode resultater.”

Line & Thomas
Line & Thomas 18/7-15

Udtalelser fra portrætsessioner:

"Vi havde den mest fantastiske tur og oplevelse i Frederiksberg have i lørdags. Mille var som altid kreativ og fuld af gode ideer. Men hun lytter også til børnenes forslag og går med på deres ideer. Hun får altid både børnene og os voksne til at føle os afslappede og godt tilpas. Hun indfangede helt særlige øjeblikke og stemninger, resultatet er en hel serie fantastiske billeder, som var meget svære at vælge imellem. Jeg var helt ulykkelig over at solen forsvandt jo længere vi kom mod Kbh. Men Mille forsikrede os om, at tåge var langt at foretrække, og hun fik i den grad ret. Jeg vil til hver en tid anbefale Mille og Mist Foto til alle andre, og vi glæder os allerede til næste år."

Jeanettes familiefotografering
Jeanettes familiefotografering efteråret 2017

"Årets julebilleder, taget af Mille, er nu pakket op, hængt op og nu nyder alle det flotte resultat. Ikke mindst pga. en meget dygtig fotograf🙌🏼📸

Vi mødte Mille en kold og grå efterårsdag. Vores drenge på 5 og 10 år får altid taget billeder på denne årstid. På den måde kan vi år for år, se deres udvikling.
Mille tog imod drengene med åbne arme. De mærkede lynhurtigt hendes afslappede, glade, smilende ansigt og hele hendes kropssprog emmede roligt. Det tog hende ca. 2 minutter, så havde hun vores drenge i hendes hule hånd og de havde alle tre en fest😀 Drengene var vilde med Mille og meget afslappede i hendes selskab. De stillede gerne op foran kameraet, takket være Milles professionelle tilgang.

Mille kan jeg kun anbefale. Hun yder en stor indsats, men med hele hendes hjerte. Man mærker tydeligt hendes glæde ved hendes job - det smitter af på både ‘modellerne’ og fotografiet.

Vi takker Mille for virkelig god service - vi glæder os allerede til julebillederne 2018 😀

Malene og Michael
Noah og Emil"

Familien Sønksens fotografering
Familien Sønksens fotografering efteråret 2017