“Vi er ikke til opstillede billeder“. Dette siger 99% af alle brudepar til mig. Og det er helt forståeligt; ingen ønsker at stå i uvante stillinger med et akavet smil på læben – og slet ikke på jeres store dag!
Forstå mig ret: Jeg vil altid anvise jer til nogle gode positioner, der føles naturlige – det er trods alt også det, I hyrer en fotograf til. Men det, der gør den helt store forskel på, om billedet “føles opstillet” eller ej, er stemningen, når billedet tages. Og her har jeg stor erfaring med at sikre, at stemningen bliver afslappet og med masser af humor – så det føles (lidt mere) naturligt.
Hvis du spørger om opskriften på det perfekte bryllupsportræt, vil du få lige så mange svar, som der er bryllupsfotografer. Mit fokus ligger på at fange kontakten og kemien mellem jer, hvorfor I også vil opleve flere “kig på hinanden”-øjeblikke end “kig i kameraet”. Det er en stor tillidssag at blive fotograferet, og jeg holder meget af den uhøjtidelige stemning, så jeg vil gøre mit til, at I kommer til at slappe af og hygge jer i mit selskab: Fotografering skal være sjovt og et dejligt minde, der kan forevige jeres store dag sammen.
Jeg har erfaring med mere end 80 bryllupper, og hvert et brudepar kræver en unik tilgang til den fotografiske, og ikke mindst menneskelige, opgave. Forud for jeres bryllupsdag mødes jeg derfor med stor glæde til en god snak om, hvilke tanker og ønsker I har til den perfekte dækning af jeres dag – således vi har en klar forventningsstemning. Her fortæller jeg også om, hvordan jeg arbejder og om hele forløbet fra foto til levering af jeres billeder, så I er helt trygge og forberedte, når vi ses igen på jeres store dag.
Skal jeg være jeres bryllupsfotograf? Jeg kommer gerne ud til et 100 % uforpligtende møde for at finde ud af, om vi er det rette match.
Vi var meget glade for hele forløbet med Mille. Fra vi mødtes første gang til et uforpligtende møde hjemme hos os og til selve vores store dag, følte vi os meget trygge og vi var sikre på at Mille var den helt rigtige fotograf for os. Mille var en stor hjælp, til at finde de perfekte steder og vinkler, til at skabe den helt rigtige stemning til vores billeder. Til middag og fest var hun den bedste flue på væggen. Vi følte os i gode hænder, og vi fik så mange gode billeder, som hjælper os med at genopleve den bedste dag, hver gang vi ser på dem. Mille får vores største anbefalinger!
Kasper & Janne - 11/5-19
Vi har haft et super godt forløb med Mille fra start til slut. Det var fedt med et indledende og uforpligtende møde, hvor vi mødtes hjemme hos os selv og kunne snakke om vores tanker og ønsker samt se på billeder som Mille havde med fra andre vinter-bryllupper hun havde fotograferet. Undervejs havde vi en fin korrespondance med Mille via email, og hun var altid hurtig til at svare på eventuelle spørgsmål. Kort før vores bryllup sørgede Mille for at kontakte os og få styr på de sidste detaljer, herunder hvornår hun ville møde ved kirken, location for de opstillede portrætbilleder osv. Hun var rigtig god til at få de opstillede billeder til at se smukke og naturlige ud, men lyttede samtidig også til os hvis vi selv havde nogle ideer til forskellige poseringer. Efter et par uger fik vi så tilsendt alle billeder, som vi let kunne downloade. Alt i alt havde vi en fantastisk dag, og Mille var med til at gøre dagen og oplevelsen helt eminent!
Henrik & Terese - 1/2-19
Tusind tak for billederne! Vi gjorde som du sagde og satte os med et glas bobler og satte billederne til at køre på tv'et..
Vi er så glade for dem 😍 du har virkelig formået at fange alt fra små søde detaljer, festlige og sjove øjeblikke og romantiske stunder.
Vi synes det har været alle pengene værd at have dig med på vores store dag!
Vi glæder os til at holde hyggeaften med familien, hvor vi sætter billederne på tv'et så vi sammen kan genopleve vores fantastiske dag som du så smukt har foreviget 😍
Julie & Rasmus - 4/5-19
Tusinde tusinde tak for billederne, de er så gode og lige i vores smag og vi er meget tilfredse. Billederne spejler rigtig godt de tanker vi havde om at det skulle være naturlige og med klare farver. Det har været en super god oplevelse, du er meget professionel til dit arbejde, hvor du er rolig og afslappet. Du har fanget nogle super øjeblikke både af os, pigerne, kirkehandlingen, gæsterne, samt på vores lille tur ude i skoven, hvor du tog dig tid til det helt rigtige billed. Vi vil klart anbefale dig videre til andre 😊
Anja & Anders - 19/5-18
Fra start til slut var Mille meget positiv og let at kommunikere med. Hun tog opgaven seriøst og var rigtig god til at spille ind med idéer. Hun var velforberedt og dygtig til at spotte flotte baggrunde og kreative linjer i til tider skæve perspektiver.
Mille skabte en super afslappet stemning til vores ‘on location’-billeder, og selvom vi ikke er vant til at få taget billeder, fik vi et par hyggelige timer ud af det med skæve, sjove og dejlige situationsbilleder og portrætter.
Under vielsen arbejdede Mille diskret og professionelt med en fin situationsfornemmelse.
Per & Anna - 4/7-17
PAKKE 1
Vielse og portrætter
8.000,-
2,5 timer
Før/under/efter vielsen
Bryllupsportrætter på location
Mindst 100 digitale filer
Mulighed for tilkøb af album, print og produkter
PAKKE 2
Kirke til forret
12.500,-
5 timer
Før/under/efter vielse
Bryllupsportrætter på location
Reception og kageskæring
Foto af bordopdækning inden gæsterne sætter sig til bords
Mindst 250 digitale filer
Eksklusivt fotoalbum (værdi 4.500,-)
Mulighed for tilkøb af print og produkter
PAKKE 3
All in - Heldagsfotografering
22.500,-
10 timer
Før/under/efter vielse
Bryllupsportrætter på location
Reception og kageskæring
Foto af bordopdækning inden gæsterne sætter sig til bords
Parfotos af gæster (hvis ønsket)
Hele festen med stemning, indslag, mad osv.
Brudevals
Alle gode billeder fra dagen (mindst 650 digitale filer)
Eksklusivt fotoalbum (værdi 6.000,-)
Printpakke (værdi 2.500,-)
Bryllupsportrætter
5.000,-
1 time
Portrætter på udvalgt location
Tages typisk efter vielsen eller efter aftale
50 digitale billeder
Mulighed for tilkøb af album, print og produkter
Udfyld venligst denne kontaktformular:
Her bruger vi cookies. Når du klikker videre på siden, accepterer du dette. Så ved jeg dét!Læs mere
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are as essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.