Handelsbetingelser for MIST Fotografi

Betingelserne her anvendes mellem MIST Fotografi / Mille Stengård og kunden, med mindre andet er skriftligt aftalt.

BOOKING & BETALING

Fotografering bookes via mail eller kontaktformular og din tid er først bekræftet, når fremsendte faktura på forhåndsbetaling er betalt (ved familiefotografering er det fotograferingens pris inkl. evt. kørsel, medmindre andet aftales).

Ved booking af bryllup:
Faktura/forhåndsbetaling på 25% af pakkens samlede pris skal betales for at booke datoen. Det resterende beløb sendes på faktura i ugen op til fotografering. Hvis ikke betaling modtages, vil fotograferingen ikke blive gennemført.

Betalingsmuligheder er bankoverførsel eller MobilePay (eller evt. kontant efter aftale).

LEVERING AF BILLEDER

Du modtager et online galleri med et udvalg af de bedste billeder fra jeres fotografering, hvorfra du kan udvælge dem, der ønskes. Jeg leverer udelukkende redigerede billeder, så rå filer udleveres derfor ikke, da de ikke repræsenterer et færdigt resultat.

Familiebilleder:
Digitale billeder leveres typisk inden for en uge efter udvalg, men der kan forekomme længere leveringstid i højsæsoner.
Printede billeder og produkter har en typisk standardleveringstid på ca. 4-5 uger, medmindre andet aftales.

Bryllupsbilleder:
Digitale billeder leveres typisk inden for 6-8 uger. Produkter og albums inden for ca. 8-10 uger.

Digitale billeder leveres via download i høj kvalitet i JPG-format, og kan bruges på både sociale medier samt printes i større format.

MIST Fotografi er ikke ansvarlig for tab eller skader af nogen art. Du er som kunde selv ansvarlig for at lave back-up af materiale, du modtager. I tilfælde af tab efter levering kan MIST Fotografi ikke holdes ansvarlig.

FORTRYDELSESRET

Fortrydelsesretten frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt. Der er ligeledes ingen returret på din bestilling, da jeres billeder er et unikt produkt, hvorfor ydelsen/produkter ikke kan refunderes.

OPHAVSRET/BRUGSRET

Som fotograf ejer jeg til hver en tid ophavsretten til billederne.

Når du modtager dine billeder, har du brugsretten over dem. Du må derfor anvende dine billeder til privat brug, forære dem i gave, printe dem samt dele dem på dine sociale medier. Sidstnævnte meget gerne (men ikke betinget af) at kreditere MIST Fotografi som fotograf.

Det er ikke tilladt at:

  • Redigere i billederne / f.eks. ved at lægge filtre henover på sociale medier eller ændre dem på anden vis -

  • Kopiere/tage screenshots af eller ændre i fremviste billeder i kundegalleriet inden køb

  • Sælge eller videregive billeder til virksomheder uden aftale herom med MIST Fotografi

FOTOGRAFENS BRUG AF BILLEDER

At kunne fremvise mit arbejde er en forudsætning for at kunne tiltrække nye kunder som fotografisk virksomhed. Billeder vil dog KUN blive fremvist, hvis du som kunde har accepteret herpå via skriftligt (og/eller mundtlig) tilsagn. Gives der accept til brug af billeder, kan MIST Fotografi frit bruge billeder til markedsføring på div. platforme, konkurrencer og website i ind- og udland, fotoudstillinger samt fotorelaterede websites. Du kan dog altid trække din accept tilbage for fremadrettet brug, hvis du ombestemmer dig. Ligeledes accepteres det selvfølgelig, hvis ikke offentliggørelse af billederne ønskes.

AFBUD OG SYGDOM

Ved sygdom på dagen eller afbud senest 24 timer inden fotograferingen aftales en ny dag til fotograferingen. Ved udeblivelse fra fotograferingen uden besked vil forudbetalingen for fotograferingen ikke blive refunderet.

Skulle jeg som fotograf blive syg eller på anden måde forhindret, vil du få besked hurtigst muligt, og allersenest 2 timer inden fotograferingen, hvor vi vil aftale en ny tid.

Sygdom og aflysning ved bryllupsfotografering:
I tilfælde af sygdom eller hindring fra at gennemføre fotograferingen fra MIST Fotografis side, vil jeg søge at finde en erstatningsfotograf, som udgangspunkt, men ikke forpligtet til, at overtage opgaven på samme betingelser. I så fald tilbagebetales evt. forudbetalt beløb.

Aflyses bryllupsfotoaftalen af kunden inden for 6 måneder inden brylluppet, kan forudbetalingen tilbagebetales 100%. Aflyses der inden for 6 måneder før brylluppet frafalder mulighed for tilbagebetaling af forudbetaling.

Dårligt vejr:
Ved udendørs fotograferinger gennemføres fotograferingen, medmindre der er tale om meget voldsomt vejr, såsom storm, kraftig regn eller lign. Du vil i så fald få besked senest 2 timer inden fotograferingen, da min erfaring er, at vejret ofte kan nå at ændre sig mange gange, selv kort tid inden fotograferingen.

FORCE MAJEURE

Forsinkelse eller mangler, som skyldes forhold udenfor fotografens kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, leveringssvigt fra tredjemand, manglende adgang til materialer og lignende er MIST Fotografi ansvarsfrit berettiget til at udsætte levering eller ophæve aftalen efter eget valg, selvfølgelig underrettes du som kunde herom i rimelig tid.

Udgiver

Websitet ejes og publiceres af:

Mist Fotografi / Fotograf Mille Stengård
Vintoften 50
2630 Taastrup

Telefon: 30664446

E-mail: fotograf@millestengaard.dk
CVR: DK37201057